foto_loeb

DSK opsummering: 1. og 2. afdeling

Dansk Super Kart sæsonen blev skudt i gang på Vojens-banen i Sønderjylland i weekenden fra fredag d. 13 april. To af sæsonens fem løb er blevet kørt, hvoraf  2. afdeling løb af stablen i Barmosen på Sjælland. Kørerne er fordelt på de fire klasser: Cadett mini, Cadett junior, OK junior og KZ2.
12.06.2018
Cecilie Røes Andersen

Cadett Mini

Cadett mini har i begge afdelinger været den mindste klasse med blot 6 kørere til afdelingen i Vojens og 7 kørere i Barmosen.

Noah Meyer Jøker Eg løb med sejren til den første afdeling, mens det var Tobias Bille Clausen som vandt 2. afdeling i Barmosen.

Samlet set fører Tobias (210 point) dog mesterskabet med blot 5 point ned til Noah. Philip Engbæk indtager tredje plasen i det samlede mesterskab med 190 point, efter en fjerde plads i 1. afdeling og anden plads i 2. afdeling.


Top 5 efter to afdelinger:

  1. Tobias Bille Clausen

  2. Noah Meyer Jøker Eg

  3. Philip Engbæk

  4. Oliver Hedegaard

  5. Oliver Dalgaard Christensen


Cadett Junior

Cadett Junior udgjorde et noget større felt, med samlet set 20 kørere i de to afdelinger.

Marcus Skjellerup fører mesterskabet med 199 point, mens Elias Olsen ligger på 2. pladsen med 187 point. Marcus løb med sejren i første afdeling, mens han i anden afdeling måtte nøjes med en 8. plads. Flotte placeringer i hhv. tidtagninger, kvalificerende heats og præfinaler er med til at sikre Marcus den, ind til videre, øverste placering i mesterskabet. Det samme gælder for Elias, som har samlet gode point med blandt andet en sejr i Præfinalen i 2. afdeling.

Lige i hælene af Elias, med blot 3 point, ligger Valdemar Aggerholm Kasting (184 point). Valdemar vandt nemlig finalen i Barmosen og sikrede sig også anden pladsen i finalen i Vojens.

Top 5 efter to afdelinger:

  1. Marcus Skjellerup

  2. Elias Olsen

  3. Valdemar Aggerholm Kasting

  4. Jonathan Weywadt

  5. Magnus No Løvkvist



OK Junior

OK Junior har heller ikke det største felt, med kun 8 deltagere i Vojens og 9 deltagere i Barmosen.

Julie Feike Friis ligger øverst på mesterskabslisten. På trods af en ærgerlig finale i Vojens, hvor en teknisk defekt resulterede i en sidsteplads i finalen, har Julie stadig formået at samle sig hele 195 point. Dette er blandt andet resultatet af sejren i finalen i 2. afdeling samt i prefinalen i 1. afdeling.

Mickey Magnussen indtager mesterskabets 2. plads med 190 point, som blandt andet blev høstet i første afdeling, hvor Mickey vandt finalen.


Top 5 efter to afdelinger:

  1. Julie Friis

  2. Mickey Magnussen

  3. Daniel Träger

  4. Robert Dieringer

  5. Magnus Germansen Daae



KZ2

KZ2 er det største felt med  24 deltagere til første afdeling. Til anden afdeling i Barmosen var dette antal dog skåret ned til kun 10 deltagere.

Valdemar Risom fører, indtil videre, mesterskabet suverænt med hele 212 point, efter at have vundet begge finaler samt prefinalen i anden afdeling.

Kasper Hornstrup Hansen ligger på 2. pladsen med 178 point, mens Nicolai Pedersen ligger på 3. pladsen med 170 point.


Top 5 efter to afdelinger:

  1. Valdemar Risom

  2. Kasper Hornstrup Hansen

  3. Nicolai Pedersen

  4. Lasse Karlshøj

  5. Rasmus Ellegard Bornhøft



podie


Næste afdeling af Dansk Super Kart bliver kørt på Thy-banen d. 22-24 Juni.

Resultaterne fra DSK kan findes på DSK's hjemmeside: http://dansksuperkart.dk/index.php/resultater-2/




© Copyright Gokartweb.dk