23.08.2020
Cecilie Røes Andersen
Der var desværre ikke nogen danskere at finde i toppen
af feltet i nogle af klasserne, men ikke desto mindre bød weekenden
stadig på spændende race. Mange uheld og afkørsler fik rystet posen
godt og podie-tagerne var overraskende.
Tidtagningen var ingen
dansker-succes
Tidtagningen var ingen videre succes for
danskerne, hverken i OK eller OK Junior-klassen. I OK var det Noah
Degnbol der var den hurtigste dansker i feltet med en 38. plads,
Gravlund med en 43. plads og Hartvig med en 52. plads. I junior var
det Weywadt, der var den forreste dansker også med en 38. plads,
Dinesen på en 62. plads.
Det var altså op til danskerne at bruge de
indledende heats til at kæmpe sig frem i feltet!
OK
56 deltagere kørte med i OK klassen - altså et
stort felt, som nok skulle byde på spændende race.
Noah Degnbol, Sebastian Gravlund og Alexander
Hartvig var vores danske kørere i den ældste af de to klasser.
Efter den mindre succesfulde tidtagning, blev de fordelt i grupper:
Noah Degnbol (C), Sebastian Gravlund (C) og Alexander Hartvig (B).
Her skulle der køres fire heats i hver gruppe.
Efter de indledende heats kvalificerer både
Sebastian Gravlund og Noah Degnbol sig til finalen, mens Alexander
Hartvig lige nøjagtigt ikke når med blandt de 36 finalister og må
slutte weekenden på en 40. plads.
Tidsstraf sætter danskerne tilbage i
finalen
I finalen ser det ud til, at danskerne endelig
finder farten. Især Noah Degnbol er flyvende. Faktisk får han kørt
sig intet mindre end 18 placeringer frem i feltet og får
kommentatoren til udbryde:
"18 places up for Noah
Degnbol, what an amazing performance!"
Desværre bliver han tildelt en 5-sekunders
tidsstraf, som gør at han officielt ender heatet på en 15. plads -
hvilket dog stadig er 16 placeringer længere fremme end sin
startplacering!
Gravlund fik også kørt sig en del placeringer
frem i feltet til en 15. plads, men får også en tidsstraf på fem
sekunder og må derfor slutte med en 20. plads.
Det er dog værd at bemærke, hvordan de to
danskere har fået kæmpet sig frem i feltet i løbet af weekenden
efter den ærgerlige tidtagning. Så en flot 15. og 20. plads til
danskerne i OK klassen!
Sebastian Gravlund
Det var dog Britiske Taylor Barnard, der løb med
den øverste placering på podiet!
OK top-5
-
Taylor Barnard, Storbritannien
-
Andrea Kimi Antonelli, Italien
-
Joe Turney, Storbritannien
-
Nikita Bedrin, Rusland
-
Rafael Charves Carmara,
Brazillien
OK Junior
Junior feltet var også stort med hele 66 kørere.
Her kørte danske Jonathan Weywadt og Julius Dinesen med. Begge
kørere blev placeret i gruppe B og skulle derfor køre alle deres
fire heats sammen.
Weywadt præget af uheld
Med to påkørsler og en DNF havde Weywadt ikke
heldet med sig i sine heats. Den unge dansker, som ellers havde
taget en podie-plads i Acadamy Trophy weekenden forinden, nåede
aldrig at finde farten denne weekend og måtte altså slutte sine
kvalificerende heats på en samlet 52. plads - altså ikke langt nok
fremme til at nå finalen.
Jonathan Weywadt. Foto: JW Koncept
Dinesen klarer de kvalificerende heats rigtig
godt og får kørt sig mange placeringer frem fra sin startplacering
i samtlige heats, i sit andet heat hele 11 pladser frem. På trods
af nogle fine heats når Dinesen desværre heller ikke med i finalen,
men slutter weekenden på en samlet 44. plads.
Amerikanske Ugo Ugochukwu tager overlegen sejr
i spændende finale
Selvom ingen danskere havde kvalificeret sig til
finalen i OK Junior, var det ikke en finale man ville gå glip af.
Her var spændingsniveauet så højt at kommentatoren mistede stemmen
på sidste omgang.
Amerikanske Ugochukwu havde fra start lagt sig i
front og fået lavet et godt gap til sine modstandere.
Fokus i racet blev altså lige bag ham, for der
var tæt kamp om 2. pladsen. Hele seks kørere var med i kampen, som
endte med at Arvid Lindblad i sidste sving blev overhalet af
Freddie Slater. Samtidig resulterede tumult i at Maxwell Dodds og
Igor Cepil røg af banen, men overraskende lykkedes det dem begge at
køre videre og holde deres placeringer. Taponen, som ellers havde
ligget sikkert på 2. pladsen i gennem heatet måtte efter det
afsluttende tætte race nøjes med en 4. plads.
Det blev altså Ugochukwu, som løb med en
overlegen sejr med over 6 sekunder ned til 2. pladsen, som blev
besat af britiske Freddie Slater.
Den spændende finale kan ses her.
OK Junior top-5
-
Ugo Ugochukwu, USA
-
Freddie Slater, Storbritannien
-
Arvid Lindblad, Storbritannien
-
Tuuka Taponen, Finland
-
Karol Pasiewicz, Polen